Logo

Lammekoteletter med myntesmør

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 dobbelte lammekoteletter, ca 2 cm tykke
1 fed hvidløg
4 spsk olie
1 lille bdt frisk mynte
75 g smør
1 tsk citronsaft

Hvidløgsfedet pilles og halveres.
Koteletterne gnides med hvidløg, peber og knap halvdelen af olien, lægges oven på hinanden i en skål og får lov til at trække under låg i ca. 20 minutter.

Mynten skylles og slynges tør, blade ne hakkes meget fint.
Smørret røres blødt i en lille skål, citronsaften tilsættes dråbevis, den hakkede mynte blandes i, og blandingen smages til med salt og peber.

Form myntesmørret til en rulle på et stykke alufolie, pak foliet fast omkring smørret og lad det ligge mindst 15 minutter i køleskab, inden det skal anvendes.

Resten af olien varmes på en pande, og koteletterne steges ved middel varme 4-5 minutter på hver side.
Efter stegningen drysses koteletterne med lidt salt og anrettes på et varmt fad.
Myntesmørret skæres i 4 skiver , som fordeles over koteletterne.
Server med pommes frites og grøn salat eller grillstegte tomater og flûte.

Tips:
I stedet for mynte kan man røre andre friske hakkede krydderurter i det bløde smør, fx. persille, dild, citronmelisse og estragon.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 820 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her