1 lammekølle på ca. 2 kg
4 fed hvidløg
1-2 kviste frisk rosmarin
½ kop olie
½ tsk edelsuss paprika
1 nip oregano
Med en spids kniv laves 16 snit ved benet på langs af muskeltrådene.
Stik ikke direkte ind i selve kødet.
Hvidløgsfedene pilles og kvartes på den lange led.
Den skyllede rosmarin piles i små duske, og en hvidløgssplint og en dusk
rosmarin presses ind i hvert indsnit.
Lammekøllen sættes på grillspiddet omtrent parallelt med benet.
Olien røres sammen med salt, peber, paprika og oregano.
Køllen pensles grundigt over det hele med denne blanding og steges
sprød på grillen eller i grillovnen.
Pensles hyppigt under stegningen.
Efter den første times stegetid stikkes kødet flere steder med en spids
stegegaffel, så fedtet kan løbe af under den sidste del af stegetiden.
1 ½ time giver en rosa kølle
2 timer en mere gennemstegt.
Når stegen er færdig, tages den af spiddet og får lov til at hvile mindst
10 minutter før den skæres for.
Hertil passer Rataouille og lun flûte
Tips: Det kan somme tider være lidt af et problem at få uregelmæssige
stege til at side rigtigt på grillspiddet.
Hvis den ene side af sådan en steg bliver tungere end den anden, kan det meget vel ske, at grillmotoren ikke er i stand til at dreje spiddet jævnt, og så bliver noget af kødet mere stegt end det andet, hvis spiddet da ikke bliver stående helt stille.
Til de fleste grillspid hører nogle klemmer til at holde fast på kødet.
Derudover kan man binde en slags net rundt om kødet ved hjælp af
ufarlig ståltråd eller den såkaldte slagtertråd, som ikke kan brænde.