2000 g lammekølle, fersk
2-10 fed hvidløg
1 tsk salvie, tørret
Salt
friskkværnet peber
1500 g bagekartofler
4 løg
1 bdt bredbladet persille
½ l yoghurt naturel
1 agurk
1-2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
Hvidløgsfedene pilles og deles evt. i mindre stykker.
Lammekøllen spækkes med hvidløg ved at lave små lommer i kødet med en spids kniv og fylde dem med hvidløg. Kødet krydres med salvie, salt og peber.
Kartoflerne vaskes godt og skæres i ottendedele. Løg skæres i tynde både. Løg og kartofler kommes i en bradepande og krydres med salt og peber. - ½ liter vand hældes i bradepanden. Lammekøllen lægges på en rist direkte oven på bradepanden. Lam og kartofler sættes i ovnen og steges ved 200o i 1 ¾ til 2 timer.
Lad lammekøllen hvile utildækket i mindst 20 minutter, inden den skæres ud.
Kartoflerne grilles evt. et par minutter, hvis de ikke er gyldne. Persille hakkes og vendes i kartoflerne.
Yoghurt afdryppes i et kaffefilter til halv mængde - ca. 1 time.
Agurken skrælles, flækkes og udkernes. Agurken rives groft og trykkes fri for det meste væde.
Hvidløg hakkes fint.
Agurk, hvidløg og olivenolie røres i den afdryppede yoghurt, og Tzatzikien smages til med salt og peber.