Logo

Lam i salsa verde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lam i salsa verde

Her er en flot ret til påskebordet. En spansk forårsklassiker - salat og krydderurter vendes i en gryderet med dejlig mørt lammekød kogt med vin og safran. Salaten får en fin blød konsistens, nærmest som dampet spinat, og smager lidt hen ad friske hasselnødder.  Indled for eksempel middagen med friske grønne asparges.


2 spsk olivenolie
2 store løg i tern (200 g)
4 fed hakket hvidløg
2 røde peberfrugter i strimler (250 g)
1 lille udbenet lammekølle (¾ kg)
2 spsk hvedemel
2 tsk paprika
2 dl hvidvin eller 1 ½ dl vin og ½ dl cognac
15 tråde safran
50 g smuttede, grofthakkede mandler
2 salathoveder, gerne escarol, i grove stykker (400 g)
2 dl snittede krydderurter dild, kørvel, estragon, bredbladet persille, løvstikke – gerne en blanding

 

Varm en stor stegegryde op og kom halvdelen af olien i.

Sauter løg, hvidløg og peberfrugter til løgene er møre ca. 6 min.

Tag grønsagerne op.

Skær den udbenede lammekølle i skiver og vend dem i mel blandet med paprika, salt og peber.

Steg kødet i resten af olien på begge sider til kødet har taget lidt farve.

Tilsæt løg, peberfrugter, safran, vin og evt. cognac.

Kom vand ved til det står ca. halvt op om kødet.

Bring retten i kog og lad den simre for svag varme under låg til kødet er mørt ca. 1 time.
Smag til med salt og peber og vend mandler, salat og krydderurter i retten.

Varm retten igennem 2-3 min. og stil den på bordet med en skål løse ris, nye kartofler eller et godt brød.

Tips: Escarolsalat er en sprød salattype, som minder lidt om iceberg - blot med lidt mere smag. Escarolsalat kan erstattes af andre salattyper fx batavia og romainesalat eller spinat. Vælg dog ikke salater med bitter smag som fx frisée- og julesalat.

Grønsager pr. person: 150 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.856 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her