4 skiver skråtskåret fersk laksefilet á ca. 100 g
200 g savoykålblade eller kinakål
Fiskefars:
400 g torske- eller sejfilet
1 lille løg
3 spsk majsstivelse
1 æg
½ tsk salt
¼ tsk hvid peber
1 ¼ dl letmælk
sauce:
50 g valnødder
2 skalotteløg
15 g smør
safran
salt
peber
2 dl hvidvin
2 dl fiskebouillon
2 dl fløde
2 spsk hvedemel
Tilbehør.
240 g .ris
400 g fine ærter (frosne)
Giv savoykålbladene (eller kinakålbladeene) et opkog i letsaltet vand, afkøl dem, og læg dem oven på lakseskiverne.
Lav fiskefarsen ved at skære fiskefileten i mindre stykker, og skær løget i kvarte. Blend fisk og løg kortvarigt i en blender eller food-processor, til kødet er findelt. Tilsæt majsstivelse, æg, salt og hvid pebr, og blend videre, mens mælken hældes i, til konsistensen er passende.
Læg farsen som en "pølse" på lakseskiverne med savoykål. Rul lakseskiverne sammen om fiskefarsen, pak dem ind i bagepapir, og læg pakkerne i et ovnfast fad. Hæld vand i bradepanden, og stil fadet i vandbad i ovnen ved 200 º i ca. 40 minutter.
Kog risene efter anvisning på pakken. Lav imens saucen ved at hakke valnødderne groft. Hak løgene fint, og svits dem i smør i en tykbundet gryde. Tilsæt valnødder, knust safran, hvidvin og fiskebouillon, og lad saucen koge igennem. Rør en jævning af fløde og hvedemel, og hæld jævningen i saucen. Kog saucen nogle minutter, og smag til med salt og peber.
Kog ærterne efter anvisningen på pakken. Skær fiskerullerne i tykke skiver på ca. 3 cm, og servér saucen, ærter og ris til.