10 stk - de indebærer en del rulle- og håndarbejde, så meget mere end 50-60 stykker er måske for stort et arbejde.
Dej:
70 g boghvedemel
60 g hvedemel
2 æg
2 ½ dl mælk
½ tsk salt
30 g smør
Avocadomos:
1 moden moset avocado rørt med 1 spsk citronsaft
1-2 spsk cremefraiche 18 %
lidt reven citronskal
salt og peber
10 ukurante skiver røget laks eller tilsvarende mængder enderester
Smelt smørret på den pande (gerne teflon), der skal bruges til at bage pandekagerne på. Rør de to slags hvedemel sammen.
Pisk æggene sammen og kom dem i melet sammen med mælken.
Pisk så langsomt, at dejen ikke klumper og tilsæt salt og smeltet smør.
Bag nu tynde små pandekager på den teflonpande, der blev brugt til at smelte smørret.
Lad dem afkøle let.
Smør avocadomos rørt med citronsaft, cremefraiche, citronskal, salt og peber tyndt på hver pandekage og kom til sidst røget laks på.
Rul til rør, der kan skæres over i tre-fire bidder eller små snegle, der sættes på små træspid.