2 personer
2 stk laks
125 g Basmati ris
4 dl fiske el. grønsags bouillon
2 fint snittede citrongræs
1 tsk ingefær
1 fint snittet chili
frisk lime
frisk koriander
olivenolie til stegning
salt og peber
Varm lidt olivenolie på en pande og steg laksen kun på den ene side. Læg en lille tallerken henover, så fisken ligger helt plan på tallerken. Skru ned for blusset og lad laksen blive gennemvarm på denne måde. Kog ris med bouillon og tilsæt snittet citrongræs (det er kun de inderste stængler man anvender) og chili. Når risene er møre vendes de med plukket koriander og salt. Server de varme ris til den gode laks med skiver af frisk lime til.