Logo

Laks med skorpe af soltørret tomat med spinat og jordskokker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Laks med skorpe af soltørret tomat med spinat og jordskokker

Jordskokker er en dejlig spise. De kan godt være lidt vanskelige at skrælle med alle de små knoldudvækster, men spørg efter de franske, som er mere "kartoffelagtige" i formen.

 

2 dl brødkrummer, se Tips
8 finthakkede soltørrede tomater i olie (60 g)
2 fed hvidløg
1 spsk frisk hakket timian og/eller rosmarin
2 spsk dijonsennep
½ spsk olivenolie
600 g laksefilet
500 g renset spinat
200 g hytteost eller ricotta
2 spsk frisksnittet dild
1 tsk fintrevet skal af en usprøjtet citron
500 g jordskokker i små tern
1 spsk olivenolie
Saft af 1 citron


Tænd ovnen på 220°C.

Bland brødkrumme, soltørrede tomater, hvidløg, timian/rosmarin, ca. ⅓ af senneppen og olie.

Pensl laksefileten med resten af senneppen og drys med salt og peber.
Læg laksen i et smurt ildfast fad.

Tryk krummeblandningen fast ovenpå laksen og sæt fadet i ovnen i 15-20 min.

Sæt en kødnål midt i laksen - den skal føles varm, når du tager den ud.
Blancher spinaten i kogende letsaltet vand 1-2 min.

Kom spinaten i en sigte og pres væde ud af den med bagsiden af en grydeske.

Hak spinaten og bland den med hytteost, dild og citronskal.

Det kan du fx gøre i en foodprocessor.

Krydr med salt og peber.

Fordel spinatblandingen i 4 portionsforme og hold dem varme ved at stille dem i vandbad (en gryde med lidt kogende vand og låg over).
Steg jordskokkerne blidt i olivenolie 4-5 min. tilsæt citronsaft og lad den koge væk for høj varme. Krydr med salt og peber.
Fordel jordskokkerne på 4 tallerkner og anret laksen herpå.

Vend formene med spinat-hytteost ud på tallerkenerne og server med en pillekartoffel eller et godt brød.


Tips: Brødkrumme er ikke det samme som ”købe-rasp”. Brug daggammelt brød og riv det fint på et rivejern eller skær det i tern og smuldr det i en foodprocessor.
Spinaten kan blancheres og blandes med hytteost i god tid, så den blot skal varmes i vandbad, mens fisken er i ovnen. Du kan også bruge frossen spinat.
Jordskokkerne kan også skrælles og skæres i tern i god tid.

Læg dem i vand tilsat lidt citronsaft, så de ikke bliver mørke.

Lad dem dryppe godt af og dup dem tørre med køkkenrulle før de skal steges. Grønsager pr. person: ca. 250 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.434 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her