Logo

Laks, citrusgravad med spidskål og ristede mandler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Det er både nemt og lækkert at lave sin egen gravad laks. Og fordelene er til at få øje på – bl.a. kan du reducere mængden af tilsat sukker i forhold til de gængse, og smagen er helt i top.

 

¼ side laks

2 citroner, både skal og saft

30 g rørsukker

30 g groft salt

100 g mandler

¼ spidskål

1 spsk (oliven)olie

1 spsk eddike

1 bundt frisk purløg

salt og peber

*

Trim laksen for ben, og skær evt fedtkant fra.

Kom skal og saft af 1 citron over laksen.

Kom derefter sukker og salt oven på, og stil så laksen på køl (evt under pres) i mindst 6 timer - og gerne længere.

Fjern sukker/saltlage fra laksen med bagsiden af en kniv.

Kom mandlerne i en varm ovn ved 180°C i 10 minutter, til de er let gyldne, tag dem ud af ovnen, og nedkøl dem.

Snit spidskålen fint, og vend den med olie, eddike, salt og peber.

Anret nu tynde skiver af den gravede laks.

Kom kål rundt om laksen, drys med de ristede mandler, og fordel citronskallen fra den anden citron ud over retten.

Pres den sidste citron ud over laksen, og drys med finthakket purløg lige inden servering.

 

Tips: Fantastisk indslag på julebordet eller ethvert andet veldækket frokostbord. Du kan godt bruge mere citron til den gravede laks eller skifte citronerne ud med lime.

Det er både nemt og lækkert at lave sin egen gravade laks. Og fordelene er til at få øje på – bl.a. kan du reducere mængden af tilsat sukker betragteligt i forhold til de gængse købemodeller, og smagen er helt i top.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.588 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her