1 kage - 12 stk
Lagkagebunde - 3 stk:
smeltet smør til pensling
3 æggehvider (str: stor) evt. pasteuriserede
3 æggeblommer (str: stor) evt. pasteuriserede
125 g flormelis (ca. 2 ½ dl)
60 g hvedemel (ca. 1 dl)
70 g kartoffelmel (ca. 1 dl)
½ tsk bagepulver
Creme:
3 æggeblommer (str. stor) evt. pasteuriserede
3 spsk sukker
2 spsk majsstivelse, Maizena
¼ liter sødmælk
1 dl piskefløde - pisket til flødeskum
Sveskekompot:
300 g hakkede svesker
¼ liter vand
4 spsk sukker
4 spsk mørk portvin, fx ruby
4 dl piskefløde
Pynt: fødselsdagslys
Bagetid: ca. 10 min. ved 175°
Lagkagebunde: Fold 3 firkantede forme (a ca. 2 x 20 x 30 cm) af bagepapir og pensl dem. Pisk hviderne stive og tilsæt æggeblommer og flormelis. Pisk blandingen i ca. 3 min. Bland hvedemel, kartoffelmel og bagepulver. Vend det (drysset gennem en sigte) i æggeblandingen. Stil en form på en bageplade og fordel heri ca. 2 ¼ dl dej. Bag bunden midt i ovnen. Bag de 2 sidste bunde.
Creme: Rør æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen i en tykbundet gryde. Rør vaniljekorn og mælk i. Varm blandingen op ved jævn varme og under let piskning. Kog cremen i ca. 1 min., stadig under piskning. Lad cremen køle af i en skål - rør af og til. Vend flødeskummet i.
Sveskekompot: Bring svesker, vand og sukker i kog i en gryde. Kog ved svag varme og under låg i ca. 20 min. Tilsæt portvin og lad sveskekompotten køle af. Smag til.
Sammenlægning: En bund, kompot, en bund, creme og en bund. Stil kagen tildækket i køleskabet til næste dag.
Ved serveringen: Pisk fløden til et let skum og fordel det over lagkagen.
Tips: Lagkage til mange! Bag og læg 2,3,4... lagkager sammen.
Stil dem i forlængelse af hinanden og dæk hele lagkagen med flødeskum.
Lagkagebunde er fryseegnet.