Languedoc er en sydfransk region, der er kendt for at have masser af solskin, lavendelmarker, figner, gedeost, honning og herlige vine. Disse kager afspejler regionens ånd. Nyd dem som afslutning på et måltid med et glas sød muscat-vin til.
16 stk. cupcakes:
150 g honning
100 g lyst rørsukker
65 g smør, skåret i stykker
3 spsk mælk
250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 spsk tørrede lavendler (kan udelades)
2 æg
150 g tørrede figner, skåret i små stykker (gem lidt til pynt)
Gedeostecreme:
180 g meget frisk gedeost eller cremet gedeost som fx Chavroux (fås i de fleste supermarkeder)
30 g blødt, smør
225 g flormelis
A. Varm honning, sukker og smør op i en lille gryde på meget lav varme.
Rør rundt, til sukkeret er opløst, og tag gryden væk fra varmen.
Stil den til afkøling.
B. Varm ovnen op til 180°C.
Bland mel, bagepulver og evt. lavendler, og rør det grundigt i den afkølede honningblanding med en træske.
Tilsæt æggene et efter et, og rør godt mellem hvert af dem.
Vend fignerne i dejen.
C. Fyld papirformene ca. ⅔ op med dej, og bag kagerne i ca. 25 minutter, eller til en tandstikker, stukket ind i midten, kommer ud uden dej.
Ostecreme:
Rør gedeost, smør og sukker sammen, til konsistensen er smørbar.
Læg en stor klat af cremen på hver kage, og pynt med et stykke tørret figen.