Logo

Løg - hvad er forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg?

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Løg - hvad er forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg?

Almindelige løg også kaldet zittauerløg

 

Hvad er det egentlig for nogle løg, vi bruger i vores madlavning? Bliv dus med rødløg, salatløg, almindelige løg, skalotteløg og forårsløg.

 

Løg er en uundværlig ingrediens i alle landes køkkener. Men løg er ikke bare løg. Både smag og arter kan være forskellige. Her er 5 af de mest anvendte spiseløg i det danske køkken med tips til, hvordan du bruger dem i madlavningen.

 

1. Almindelige løg / zittauerløg

Almindelige løg er det samme som zittauerløg (billede øverst). Denne løgtype hører til kepaløg-slægten, som faktisk hører ind under lilje-familien. 

Zittauerløg er så almindelige, at det er til at græde over - bogstaveligt talt. Det er nemlig zittauerløg vi frem for nogen græder vores salte tårer over, når vi snitter dem. 

Zittauerløg har en skarp smag i utilberedt stand. Jo længere almindelige løg koges eller steges, jo sødere bliver de dog. Det er den helt særlige magi ved løg.

Almindelige løg kaldes på engelsk for yellow onions. Det er også netop den kulør, den ydre skal får, når løgene har fået lov til at ligge lidt. Zittauerløg har lang holdbarhedsdato. Hvis du opbevarer løgene køligt, tørt og mørkt, kan de holde sig i op til et år. 

Zittauerløget har sandsynligvis sit danske navn fra den tyske by Zittau.

 

Løg - hvad er forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg?

Rødløg er en kulørt og lidt mildere variant af zittauerløget

 

2. Rødløg

De røde eller lilla løg minder i formen meget om almindelige løg. De er en god erstatning for zittauerløg, hvis du gerne vil slippe for tåreperseren under snitningen og foretrækker en mindre skarp smag. Rødløg er særligt velegnede til salater, salsa og andre retter, der kræver rå løg, der dog ikke skal tiltrække sig al opmærksomheden.

Tilbereder du rødløg nedtones og udvandes de klare rødlige farver. Er rødløg stærke, for stærke for dig, til at blive indtaget rå, kan du nedtone smagen ved at lægge dem lidt i vand inden tilberedningen.

 

Løg - hvad er forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg?

Skalotteløg - eller shallots på engelsk og eschalots på fransk.

 

3. Skalotteløg

Skalotteløg er den fornemme fætter til zittauerløget. I butikkerne koster de altid lidt ekstra i forhold til almindelige løg. Mange kokke foretrækker skalotteløg frem for almindelige løg. I en Bearnaisesauce er det altid skalotteløg, der bruges.

Skalotteløg er aflange og mindre end almindelige løg, og de vokser i klasser. Skalotteløg kan ikke sås, men skal altid sættes.

Navnet "skalotte" har sine rødder helt tilbage i den oldgræske verden. Det henviser til den fønikiske by Ashkelon, som grækerne forbandt med netop disse løg.

(Og NEJ, de hedder ikke charlotteløg)

 

Løg - hvad er forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg?

Salatløg er som navnet antyder gode i salater, hvor deres mere afdæmpede smag ikke overdøver smagen fra for eksempel tomaterne.                                                                                                       

 

4. Salatløg - de hvide løg

Salatløg kaldes på engelsk for hvide løg. Det er en dækkende betegnelse for løget, der mest adskiller sig fra zittauerløget i farven. Smagen er dog lidt mere frisk og mild. Derfor egner denne type løg sig glimrende til salater, hvor deres smag næppe vil overdøve tomaterne, salaten eller andre af de friske grønsager. Skindet på salatløg er lidt tyndere end på almindelige løg, ligesom frugtkødet også er lidt blødere.

 

Løg - hvad er forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg?

Forårsløg kan fås hele året rundt i Danmark. På friland i Danmark bliver de dog først modne om sommeren.                                                                                                                                        

 

5. Forårsløg

Forårsløg - eller springløg - er i virkeligheden almindelige løg, der er blevet forædlet. I deres vækst minder de om porrer, men lader du dem stå længe nok, vil de fleste forårsløg med tiden forvandle sig til et almindeligt løg.

Forårsløg burde egentlig hedde sommerløg, for det er først fra juni måned, at de kan høstes i Danmark. Friske forårsløg kan dog fås hele året rundt. Uden for sæsonen (juni-oktober) vil de efter al sandsynlighed komme fra udlandet eller fra væksthuse.

 

Det er både den grønne top og det hvidlige skaft, der kan spise. Forårsløg kan ofte holde sig længere, end du tror. Hvis de er skyllede og rensede, kan de holde sig ca. en uge i køleskabet.

Bliver forårsløg bløde og kedelige, kan de få fornyet liv ved at blive lagt i iskoldt vand i ganske kort tid. Forårsløg kan også fryses. Blanchér dem først ultrakort (ca. et minut) og læg dem efter afkøling i fryseren, så har du forårsløg ved hånden altid og hele året rundt.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (10 stemmer)
Siden er blevet set 22.021 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1297716-07-2020 07:44:12 Maja
Fint med en oversigt, men der står faktisk intet om hvordan skalotteløg smager i forhold til de andre løg, bare at de er dyrere og skal bruges i bearnaise, og heller ikke hvordan de skal bruges (udover at kokke foretrækker dem og så bearnaisen).

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her