Logo

Kyllingesalat med valnødder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingesalat med valnødder

En fyldig salat med både vilde og 'tamme' ris, lige velegnet til madkurven som på sommerbuffeten. Køb en af de store kyllinger på omkring 2 kg, den har levet længere og bedre. Der er langt mere smag i kødet, og man får en god suppe. Bryststykkerne kan man skære fra og bruge til en middagsret, fx Asparges i kylling


Under- og overlår fra en stor kylling, Gråsten eller Bornholmsk unghane
Urter: Fx gulerod, bladselleri, timian, løvstikke, peberkorn
2 ½ dl parboiled ris

1 ½ dl vilde ris
3 forårsløg i strimler
1 blomkål i buketter
En håndfuld knuste valnøddekerner
150 g salatblade
Kørvel

Til marinade:

2 spsk rød vineddike
2 spsk olie, gerne valnøddeolie
1 tsk dijonsennep


Kog over- og underlår med urter ved svag varme i 1 time.

Sluk og lad kyllingen køle af i suppen.

Fjern fedt fra overfladen og si suppen.

Kog halvdelen af suppen ned til god smag.

Kog parboiled ris knapt møre i resten af suppen.

Kog de vilde ris efter anvisningen.
Pisk den nedkogte bouillon med vineddike, olie og sennep, smag til med salt og peber. Vend forårsløg og blomkål med marinaden.
Pil kødet fra benene og bland kylling, ris, vilde ris og valnøddekerner med grønsager og marinade. Stil den på køl.
Anret den i en stor skål med masser af forskellige slags salatblade og gerne lidt kørvelfnug i.


Grønsager pr. person: ca. 175 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.141 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her