Frikassé er en lys stuvning, som kan laves med forskelligt
kød og grønsager. Denne lette opskrift er med kylling, tomater, squash og
skalotteløg
4 personer. Arbejdstid: 15-30 min. Samlet tid: 1 dag.
# Ingredienser:
1 økologisk kylling
1 suppevisk, fx gulerod, porre, selleri, løg, timian,
laurbær, rosmarin - hvad du lige har i køleskabet.
20 små tomater med stilk
250 g skalotteløg eller store perleløg
2 zucchini/squash
4 dl fløde
1 dl cremefraiche
2 æggeblommer
salt og peber
citronsaft
1 bdt. frisk basilikum
*
Snør kyllingen op.
Læg den evt. i en lage bestående af 300 g salt opløst i 5 l
vand natten over.
Sørg for, at kræet er dækket af lagen, hvis du vælger at
lægge kyllingen i lage, skal du skylle den dagen efter, inden du tilbereder den.
Læg kyllingen i en gryde med koldt vand med suppevisken (fx
gulerod, porre, selleri, løg, timian, laurbær, rosmarin - Hvad du lige har i køleskabet),
sæt den over varmen og bring den i kog.
Skru ned for varmen og fjern alt skum.
Lad kyllingen simre i ca. 45 minutter.
Sluk for varmen og lad kyllingen trække i kogelagen i ca. 1
time
Tag den herefter op (gem lagen) og pil forsigtigt kødet af
ben og skrog og befri det samtidig for skind og ben
Pil kødet i mundrette stykker og hold dem lune.
Skyl tomatstilkene og kom dem ned i suppen sammen med ben, skrog
og skind.
Kog suppen ind til ca. 1 l og sigt den.
Pil løgene, flæk zucchinierne og skrab kernerne ud.
Skær zucchinierne i skrå stykker, kom dem i den sigtede
suppe sammen med løg.
Kog dem, til de netop er møre, og tag dem så op.
Kog de 4 dl fløde ind til det halve og kom herefter
kyllingesuppen i.
Vend kødet og grønsagerne i.
Rør cremefraiche op med æggeblommer og kom det i gryden med
fløde og suppe.
Varm frikasséen omhyggeligt igennem, uden at den kommer i
kog.
Smag til med salt og peber og juster smagen med citronsaft
Anret frikasséen i et varmt fad
Skyl og hak basilikumbladene, halver stilktomaterne og kom
begge dele over
TIPS: Skalotteløg (Allium cepa var. aggregatum) er en
varietet af planten kepaløg og anvendes som grønsag. De har en lidt mildere
smag end almindelige løg. Anvendes ofte i gryderetter, tomatretter (fx
tomatsalat), mv.