1 kylling, vægt ca. 1.200 - 1.400 g
¼ - 1 tsk cayennepeber (start med mindstemålet!)
3 tynde skiver frisk ingefær (el. efter smag) fint hakket
1 - 4 fed hvidløg, fint hakket (brug evt. hvidløgspresse)
3 kardemommefrugter ¤)
2 hele nelliker ¤)
1.5 cm stykke hel kanel ¤)
1- 2 hele røde el. grønne chilifrugter
2 - 3 tomater
½ - 1 spsk eddike (helst brun)
2 tsk paprika
60 - 120 g skalotteløg el. alm. løg, fint hakket
1 - 1 ½ tsk salt el. efter smag
1 - 1 ½ spsk curry powder (garam masala)
½ tsk bukkehornsfrø
2-3 spsk olie
1 laurbærblad; citrongræs, hvis det kan fås
240 - 360 g kokosmælk (1)
¤) kan evt. erstattes af ½ -1 tsk blandede krydderier af de tre nævnte.
(1) fås på dåse, el. kan fremstilles ved at overhælde 250 g kokosmel med kogende vand, lade det trække og derefter trykke vædsken ud af kokosmelet - kun væsken bruges!
Vask kyllingen og skær den ud i passende stykker. Skindet kan fjernes, hvis man ikke holder af at spise det, så trækker kødet lettere smag af krydderierne! Læg kyllingestykkerne i et fad og kom alle de stødte krydderier + salt hen over dem, så de er pænt dækkede. Vend evt. rundt i stykkerne, så krydderierne fordeles over det hele. Eddike og bukkehornsfrø kommes også ned til stykkerne nu. Lad kyllingen trække mindst 15 - 20 min. (jo længere des bedre).
Hak løgene og chilifrugterne. (Hvis man ikke ønsker curry'en for stærk, kan man koge de hele chilifrugter, som har fået et snit i skallen, med kødet og fjerne dem, når retten er færdigkogt.)
Varm olien op i en stegegryde til den er rigtig varm. Kom løg, laurbærblad og evt. chilifrugterne ned i olien, og lad løgene blive gennemsigtige. De må ikke blive brune. Kom tomaterne, der er skåret i småstykker, ned i gryden og rør rundt i blandingen i et par minutter. Kom derefter kyllingestykkerne i, og rør rundt i endnu 5 - 7 minutter. Derefter tilsættes coconut milk, og kødet simrer til det er mørt (½ - ¾ t.). Strø lidt extra curry powder og krydderier over retten, hvis det skønnes nødvendigt. Lad retten køle lidt af og tilsæt til sidst lidt citronsaft.
Serveres med løskogte ris, mango- el. rosinchutney og coconut sambol + evt. yoghurt salat. Papadums stegt i en anelse olie på panden kan serveres til som ekstra tilbehør.