1300 g kylling, 1 stk
¼-1 tsk cayennepeber (start med mindstemålet!)
3 tynde skiver frisk ingefær (eller efter smag) fint hakket
1-4 fed hvidløg, fint hakket (brug evt. hvidløgspresse)
3 kardemommefrugter
2 hele nelliker
1.5 cm. stykke hel kanel
1-2 hele røde eller grønne chilifrugter
2-3 tomater
½-1 spsk eddike (helst brun)
2 tsk paprika
60-120 g skalotteløg eller alm. løg, fint hakket
1-1 ½ tsk salt eller efter smag
1-1 ½ spsk curry powder (garam masala)
½ tsk bukkehornsfrø
2-3 spsk olie
1 laurbærblad
citrongræs, hvis det kan fås
240-360 g kokosmælk
Vask kyllingen og skær den ud i passende stykker.
Skindet kan fjernes, hvis man ikke holder af at spise det, så trækker kødet lettere smag af krydderierne!
Læg kyllingestykkerne i et fad og kom alle de stødte krydderier + salt hen over dem, så de er pænt dækkede.
Vend evt. rundt i stykkerne, så krydderierne fordeles over det hele.
Eddike og bukkehornsfrø kommes også ned til stykkerne nu.
Lad kyllingen trække mindst 15 - 20 min. (jo længere des bedre).
Hak løgene og chilifrugterne. (Hvis man ikke ønsker curryen for stærk, kan man koge de hele chilifrugter, som har fået et snit i skallen, med kødet og fjerne dem, når retten er færdigkogt.)
Varm olien op i en stegegryde til den er rigtig varm.
Kom løg, laurbærblad og evt. chilifrugterne ned i olien, og lad løgene blive gennemsigtige.
De må ikke blive brune.
Kom tomaterne, der er skåret i småstykker, ned i gryden og rør rundt i blandingen i et par minutter.
Kom derefter kyllingestykkerne i, og rør rundt i endnu 5 - 7 minutter.
Derefter tilsættes coconut milk, og kødet simrer til det er mørt (½ - ¾ time).
Strø lidt extra curry powder og krydderier over retten, hvis det skønnes nødvendigt.
Lad retten køle lidt af og tilsæt til sidst lidt citronsaft.