4 tilpas store stykker kylling fx lår eller bryst
1 stort løg finthakket
3–4 finthakkede fed hvidløg
2 finthakkede røde chilier m. kerner (evt. 3–4 tørrede "piri piri" chili)
1 dåse flået tomater
en halv flaske rødvin
salt og peber
sukker
olivenolie
1 lille bundt persille
skallen af en halv økologisk citron
Brun kyllingestykkerne af i olivenolie i en sauterpande eller en
tykbundet gryde. Tag dem op.
Svits løg, hvidløg og chili i kyllingefedtet.
Tilsæt kyllingestykkerne, drys med salt og peber og hæld rødvin over.
Lad det koge ind til omkring halvdelen.
Tilsæt de flåede tomater, lidt salt og sukker.
Lad det simre under låg i ca. en halv times tid.
I mellemtiden skylles og hakkes persillen.
Den halve citron rives fint, og persille og citronskal blandes sammen.
Server retten med spaghetti vendt i lidt af saucen, og drys det hele med
citron-persille blandingen og eventuelt lidt fintrevet parmesanost.