Logo

Kylling braiseret i vin - Coq au vin - 27 fedt %

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kun få retter har så mange år på bagen og er blevet lavet så ofte som coq au vin (hane i vin). Denne ret er en simpel variant med flere grønsager og kylling i stedet for hane. Retten er ekstrem kraftig og velsmagende og absolut en favorit.
Der er ingen grund til snobberi, når der skal vælges vin, bare køb en god og bil­lig vin. Alkoholen fordamper under tilberedningen, så den bliver ikke så energirig, som det umiddelbart kan synes. Snyd ikke dig selv for denne velsmagende klassiker! 4 personer.
 
1 lille kylling
1 spsk olie
3 løg eller en tilsvarende mængde
perleløg
500 g champignoner
¼ selleri
4 gulerødder
1 tsk timian
2 fed hvidløg
2 laurbærblade
½ flaske rødvin
2 ½ dl vand
2 tsk hønsebouillon (pulver)
jævning af 1 spsk hvedemel og lidt vand
salt og peber
1 bundt friskhakket persille
4 skiver groft brød a 35 gram
 
Kyllingen befries for skind og skæres derefter i 8 stykker, som brunes i en tykbun­det gryde med lidt olie.
Grønsagerne ordnes og skæres i stykker på størrelse med små  champignon.
Når kyllingen er brunet, kommes timian, hakket hvidløg, laurbærblade og rødvin ved og koger med et par min., så alkoholen kan fordampe.
Så tilsættes grønsagerne sammen med vand og hønsebouillon, og retten jævnes.
Smag til med salt og peber.
Retten simrer under låg i ca. 40 min., til kyllingen er færdig.
Ved serveringen drysses med groft hakket persille, og der gives groft brød til.
 
Tips: Grønsagerne i retten kan varieres, men et godt resultat kræver, at man anvender de grove og kraftige rodfrugter. De vandede sommergrønsager kan simpelthen ikke give et seriøst modspil til rødvinen og de kraftige krydderurter.
Afskum endvidere løbende kyllingen for fedt, da retten vil blive knap så energi­rig og mindre grumset.
 
Næringsberegning pr. person.
Fedt:           13,9 g 27e%
Alkohol:       2,4 g  4e%
Protein:        40,8 g 35e%
Kulhydrat:    39,7 g 34e%
Kostfiber:    11,0 g
Energiindhold inkl. brød: 1966 kJ

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.385 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her