Logo

Krydret svinekam + Fersken isdessert

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krydret svinekam + Fersken isdessert

Krydret svinekam

600 g udbenet svinekam

1 tsk tørret rosmarin

1 tsk merian

frisk­kværnet peber

2,5 dl rødvin

1 laurbærblad

8-10 hele, knuste enebær

smør eller margarine

1 bouillontern og vand

salt

1-1½ spsk hvedemel

evt kulør

Tilbehør: Bagte kartofler - se Tillæg, Selleri-rødbede-salat - se herunder

*

Puds kødet godt af og læg det i en skål, der nogenlunde slutter om det.

Gnid kødet med rosmarin, merian og friskkværnet peber og hæld rødvinen ved.

Tilsæt laurbærblad og knuste enebær og lad kø­det stå 18-24 timer - vend det nu og da.

Tag kødet op, tryk det tørt i køkkenrulle og brun det omhyggeligt.

Spæd den siede marinade og så megen bouillon ved, at det står halvt op om kødet.

Læg låg over og lad det snurre sagte i 1-1¼ time.

Tag det op og hold det varmt.

Kog skyen lidt ind, smag til med salt og jævn med hvedemelet, der er ud­rørt i lidt bouillon.

Tilsæt eventuelt kulør.

Server det udskårne kød med saucen, bagte kartofler og

Madopskrift billede

Selleri-rødbede-salat

3 spsk cremefraiche

3 spsk ymer

1 spsk rødbedeeddike

10 syltede rødbeder

salt og hvid pe­ber

¼-½ selleri

1 syrligt æble

evt lidt smuldret feta ost

*

Rør cremefraiche sammen med ymer og rødbedeeddike og smag til med salt og peber.

Riv selleri, syltet rødbede og skrællet æble groft på råkostjernet og vend det i blandingen umiddelbart før ser­veringen.

Drys lidt feta ost over salaten.

Madopskrift billede

Fersken isdessert

½ l vaniljeis

4 halve, henkogte ferskner

2 spsk hindbærmarmelade

1 spsk rom (eller solbærsaft)

filerede mandler

*

Fordel isen i 4 portionsskåle og læg lidt fersken i hver.

Rør hindbær­marmeladen igennem med rom (eller solbærsaft) og hæld det over.

Pynt med filerede mandler og server desserten straks.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.980 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her