Logo

Krydrede kartofler og kikærter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krydrede kartofler og kikærter

 

Få kulør i kinderne med denne skønne kartoffelret med indiske krydderier. Alle tiders tilbehør til et stykke grillet eller stegt kylling eller fisk.

4 personer. Arbejdstid: 40 min. Stegetid. ca. 30 min.

 

#

800 g nye kartofler

4 spsk olie

4 rødløg

3 fed hvidløg

2 cm frisk ingefær

1 spsk karry

1 spsk stødt spidskommen

1 tsk stødt koriander

½-1 tsk chiliflager

1 dåse kikærter

salt

200 g babyspinat

 

Yoghurtdressing:

1 bundt frisk koriander eller mynte/dild

4 dl yoghurt naturel

 

Tilbehør:

mangochutney

1 limefrugt

*

 

Skrub eller skrab kartoflerne.

Skær dem i både, og steg dem på en stor pande i 2 spsk olie først ved høj varme, så de bruner lidt, og siden ved lavere varme, så de mørner uden at brænde på. I alt ca. 20 min.

Pil løgene, og skær dem i både gerne så de hænger sammen ved roden.

Steg løgene møre i 2 spsk olie på en anden pande eller i en gryde.

 

Riv hvidløg og ingefær fint.

Bland alle krydderierne (hold evt. lidt af chilien tilbage, hvis du ikke vil have retten alt for stærk).

Skyl kikærterne i en sigte, og lad dem dryppe godt af.

Bland kikærter, løg, hvidløg, ingefær og krydderier i kartoflerne.

Vend det hele godt rundt, og steg det sammen, til kartoflerne er helt møre.

Smag til med salt.

Hak det meste af korianderen groft, rør det i yoghurten, og smag til med salt.

Skyl og tør spinaten, og vend den hurtigt rundt i kartoflerne lige inden servering undgå, at den falder helt sammen.

 

Server kartoffelretten med yoghurtdressing, mangochutney, et drys koriander og limebåde til at dryppe over.

 

TIPS: Hvis du koger kikærterne selv, skal du huske at lægge dem i blød dagen i forvejen. I stedet for kikærter kan du bruge alle slags tørrede bønner.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.133 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her