Logo

Kom maj du søde milde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kom maj du søde milde

 

Netop nu er der masser af skønne råvarer i sæson. Lad dig friste af asparges, blomkål, spidskål, nye kartofler, fjordrejer, grønne jordbær og rabarber.

Alle opskrifter er til 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

Asparges med æggecreme og fjordrejer

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 7 min.

#

4-6 hvide asparges

6-8 grønne asparges

½ spsk olie

salt og peber

125 g friskpillede rejer (eller alm. pillede rejer)

 

Æggecreme:

2 hårdkogte æg

2 spsk mayonnaise

2 spsk cremefraiche

1 tsk dijonsennep

1 lille bundt purløg eller dild

salt og peber

 

Tilbehør: evt. brød

*

 

1. Hak de pillede æg og rør dem sammen med mayonnaise og cremefraiche.

Smag til med sennep, salt og peber og tilsæt fintsnittet purløg eller dild.

 

2. Skræl de hvide asparges og knæk de træede ender af.

Skyl de grønne asparges og knæk de træede ender af.

Damp de hvide asparges akkurat møre i kogende, letsaltet vand ca. 7 min.

Rist de grønne asparges på en varm pande med olie 2-3 min. og krydr med salt og peber.

 

3. Anret de afdryppede asparges på to tallerkener og top op med æggecreme og fjordrejer.

Server straks evt. med brød.


 

Blomkålssalat med grønne jordbær og radiser

Arbejdstid: 20 min.

#

2 store buketter blomkål

6-8 grønne jordbær

4 radiser

1 bundt rucolasalat eller mælkebøtteblade

evt. lidt purløg eller forårsløg

 

Dressing:

1 tsk grov dijonsennep

1 tsk dijonsennep

2 tsk æblevineddike

1 spsk rapsolie

salt og peber

*

1. Skær blomkål, jordbær og radiser i papirtynde skiver på en mandolin eller med en skarp kniv. Skyl jordbærrene. Skyl og slyng salatbladene.

Anret det hele på to tallerkener.

 

2. Pisk dressingen sammen og dryp den over salaterne.

Drys evt. med lidt fintsnittet purløg eller forårsløg.


 

Smørdampet spidskål med dild og sprød bacon

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 10 min.

 

1 grønt eller rødt spidskål

15+25 g smør

2 dl vand

4 skiver bacon eller serranoskinke

1 bundt dild

Tilbehør: evt. brød

*

1. Rens kålen og skær det groveste af stokken af.

Del kålen i både og læg dem i en sauterpande.

Drys med salt og peber.

Tilsæt vand og smør og damp kålen akkurat mør under låg ca. 5 min.

 

2. Steg bacon eller skinke sprød under grillen i ovnen eller på en sliplet-pande.

 

3. Tag kålen op anret på to varme tallerkener.

Kog væsken ind med rask varme.

Tilsæt smør og fintsnittet dild og hæld "saucen" over kålen.

Kværn med frisk peber og drys med knust bacon eller skinke.

Server straks evt. med brød.

 

Udvid evt. med nye kartofler: Skrub dem, skær dem i halve eller kvarte og damp dem i væsken 5 min. før kålen lægges i.


 

Dampet rødspættefilet med spinat og nye porrer

Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 10 min.

#

250 g rødspættefileter

½ spsk olie

4-6 nye slanke porrer

125 g frisk spinat

1 økologisk citron

1 fed hvidløg

250 g frisk pasta

15 g smør

salt og peber

*

1. Tænd ovnen på 180 °C.

Krydr rødspættefileterne med salt og peber, fold dem let sammen og læg dem i en lille bradepande foret med bagepapir

Drys med salt og peber og stænk med olie.

 

2. Rens porrerne.

Skyl spinaten og slyng den tør.

Riv skallen af en halv citron fint og pres saften.

Pil hvidløgsfeddet og hak det fint.

 

3. Sæt fisken i ovnen ca. 8 min.

Kog pastaen efter pakkens anvisning.

 

4. Sauter porrerne i en sauterpande med smør, til de begynder at blive bløde ca. 5 min.

Tilsæt fintrevet citronskal, 1 spsk citronsaft og hvidløg.

Slyng det rundt og tilsæt spinaten.

Vend rundt til spinaten falder sammen og tilsæt den afdryppede pasta.

Smag til med salt og peber og evt. mere citronsaft.

Anret på varme tallerkener med den ovnbagte fisk og citronbåde.

 

Erstat evt. pasta med friskkogte nye kartofler.


 

Kom maj du søde milde

Stegt svinemørbrad med agurk, rabarber og knuste nye kartofler

Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 20 min.

#

300 g afpudset svinemørbrad

salt og peber

1 tsk olie

15 g smør

1 agurk

300 g nye kartofler

100 g rygeost

 

Rabarberkom pot:

150 g rabarberstilke

15 g smør

1 spsk sukker

*

1. Skrub kartoflerne og kog dem 8 min. i velsaltet vand.

Tag gryden af varmen og lad dem trække færdige 8-10 min. under låg.

 

2. Krydr kødet med salt og peber og brun det på en varm pande med olie.

Skru lidt ned, tilsæt smør og steg videre 7 -8 min.

Vend kødet nogle gange undervejs

 

3. Vask agurken, halver dem på langs og skrab kernerne ud.

Skær den i tykke skiver på skrå og steg dem med kødet de sidste 3-5 min.

 

4. Vask rabarberstilkene og skær dem i skiver på skrå.

Steg dem på en lille pande med smør 3-5 min., drys med sukker og vend rundt til det er smeltet.

 

5. Hæld vandet fra kartoflerne (gem lidt) og knus dem groft med en gaffel.

Vend rygeost i og evt. lidt kogevand.

Smag til med salt og peber.

 

6. Skær kødet i 4 tykke skiver og anret med kartofler, agurker og rabarber.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 4.107 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her