Hen på sommeren er der danske krebs, og selvom vi herhjemme ikke har helt den samme skik med krebsespisning som i vort broderland Sverige, så er og har krebs altid været en populær sommerspise også herhjemme.
Beregn 10-12 krebs pr. portion
1 ½ spsk groft salt pr. liter vand
dild (skærme)
Kog vand, salt og dild, så vandet får kraftig dildsmag.
Tag dildskærmene op inden krebsene kommes i.
Kom 8-10 krebs i ad gangen i det spilkogende vand.
Når vandet atter kommer i kog, skal krebsene koge i 5 minutter.
Ved serveringen kan de garneres med dild og citronbåde.
Brød og smør serveres til.