1 kg hornfisk
1 fiskebouillonterning
1 bdt persille
1 løg
4 hele, knuste peberkorn
1 laurbærblad
1 håndfuld spinatblade
Tilbehør: kogte kartofler, drysset med klippet persille, smeltet smør med reven peberrod
*
Bed fiskehandleren udbene fisken, men få benene med.
Kom benene i et par liter vand sammen med bouillonterning, persille, løg, knuste peberkorn og laurbærblad.
Lad det koge i 15 minutter.
Si suppen og lad den blive kold.
Skær den rensede fisk i 12-15 cm lange stykker og kom dem i den kolde suppe.
Bring det i kog, sluk, kom spinatblade i og lad spinat og fisken stå i gryden 10-12 minutter.
Server fisken på blancherede spinatblade med persilledryssede kartofler og smeltet smør, tilsat reven peberrod.