Fyld:
300 g hakket svinekød
1 løg
1 fed hvidløg
4 tynde eller 2 tykke porrer
1 håndfuld sellerigrønt
45 g bønnespirer - tau-geh
1 par kålblade
salt og peber
1 knsp. Det tredje krydderi
1 par dråber ketchup
olie
Pandekagedej
300 g hvedemel
4 æg
2 dl vand
salt
Til at fæstne med:
En tynd dej af hvedemel og vand
Begynd med fyldet:
Steg det hakkede løg og hvidløg i lidt olie, tilsæt det hakkede svinekød, skilt med en gaffel, og de finthakkede grønsager.
Steg det nogle minutter og tilsæt så salt, peber og det tredje krydderi, lad det stege i 8-10 minutter, idet man hele tiden rører i det.
Grønsagerne skal være stegt, men stadig lidt sprøde, og det meste af væden skal være fordampet.
Lav en pandekagedej af hvedemel, æg, vand og salt.
I en stor pande bages nu tynde, men faste pandekager, der kun skal bages på den ene side.
Når oversiden er næsten bagt lægges pandekagen over på et fad.
Læg meget fyld midt på pandekagen, fold siderne op om fyldet, og rul det til en aflang pakke.
Gør dette så hurtigt som muligt, mens pandekagen stadig er smidig.
Forsegl pakken med den tynde dej af hvedemel og vand, og se efter at fyldet ikke kan falde ud.
Dyp rullerne i den tynde dej af hvedemel og vand, og steg dem i friture, til de er sprøde og gyldenbrune.