Logo

Kinesisk kylling med porrer og kålsalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kinesisk kylling med porrer og kålsalat

 

Den kinesiske 5-spice krydderiblanding er en klassiker i det asiatiske køkken. Sammen med honning og sojasauce giver den kyllingen en eksotisk smag.

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 35-40 min.

 

#

1 kylling

2 spsk honning

1 spsk 5-spice krydderi

1 spsk sojasauce

 

Kålsalat:

1 spidskål eller ½ hvidkål

2 appelsiner (øko)

3 spsk olie

salt og peber

 

Lynstegte porrer:

3 porrer

2 spsk olie

 

Sauce:

1 dl Hoisin sauce (se TIPS)

1½ dl vand

 

Tilbehør:

kogte jasminris (beregn 1 dl rå ris pr. person)

*

 

Skær eller klip kyllingen i 8 stykker: lårene delt i over- og underlår og bryststykkerne delt på midten.

Læg kyllingestykkerne med skindsiden opad i en bradepande med bagepapir i bunden.

 

Rør honning, 5-spice og sojasauce sammen i en skål.

Pensl et tykt lag marinade på kyllingeskindet, og sæt fadet i ovnen ved 200 °C i 35-40 min.

Dryp kødet med marinaden som løber fra nogle gange under stegningen.

 

Snit kålen fint.

Riv appelsinskallen fint, og rør appelsinskal og -saft med olie, salt og peber.

Vend kålen grundigt med dressingen.

 

Rens porrerne, og skær dem i tykke strimler.

Steg dem hurtigt i en varm wok eller stor pande med olie.

De må gerne blive lidt brune.

Krydr med salt.

 

Pisk Hoisin sauce og vand sammen i en kasserolle, og varm saucen op.

Server den stegte kylling med kålsalat, porrer, kogte ris og sauce.

 

TIPS: Hoisin sauce kan købes i velassorterede supermarkeder og hos asiatiske købmænd.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.145 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her