Sødt til dessert - Lav kartoffelbuddingen til hele familien, også børnene vil være begejstrede.
Kartoffelbudding:
250 g kartofler
50 g mandler
1 lime
50 g smør
4 spsk flormelis
2 æg
1 spsk hvedemel
fedtstof til formen
mel til at strø over
Hybensauce:
500 g hyben
1 kanelstang
3 spsk sukkerfri marmelade, hyben
1 spsk kartoffelmel
*
A. Kog kartoflerne med skræl i ca. 20 min., pil dem og mos dem.
Mal mandlerne fint. Riv limeskallen.
B. Pisk smør og flormelis skummende. Del æggene.
Rør æggeblommerne i smørret.
C. Vend mel, mandler, kartofler, limeskal og de stiftpiskede æggehvider i.
D. Kom dejen i en smurt, meldrysset form og dæk den til.
Kog den i et varmt vandbad (formen må kun stå ¾ i vand) i 40-45 min.
E. Skyl hybenerne, fjern kernerne og kog dem op i ½ l vand.
Tilsæt kanelstang og hybenmarmelade og lad blandingen koge i 30 min.
F. Fjern kanelstangen, sigt hybenerne, kog det op, rør kartoffelmelet sammen med lidt vand og jævn saucen med det.
Server saucen til kartoffelbuddingen.
Tips: Hvis arbejdet med de friske hyben tager for lang tid, eller hvis det er uden for sæsonen, er det bedst at gribe til sukkerfri hybenpuré fra helsekostforretningerne.
Variation: Hindbærsauce
Til kartoffelbudding smager hindbærsauce også fremragende. Blend 500 g friske eller dybfrosne hindbær. Rør 2 spsk sukker i og bliv ved med at røre til sukkeret er opløst, og blandingen skinner. Smag hindbærsaucen til med nogle dråber citronsaft.
Per Portion 2072/493 kJ/kcal. 11 g protein. 25 g fedt. 49 g kulh. 26 g fibre.