Logo

Karrykylling og æblekage med kanel-is

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Karrykylling og æblekage med kanel-is

 

Kylling med karry er en indisk klassiker, der her serveres med en frisk appelsinsalat. Det søde punktum er en rigtig vinterdessert: Æblekage med kanel-is.

 

Karrykylling med appelsinsalat med fennikel og ris

4 personer. Arbejdstid: 40 min. Stege/kogetid: 45 min.

#

1 stor kylling eller hane (eller 8 stykker kylling med ben)

1 spsk stærk karry

1-2 spsk neutral olie

2 tsk salt

2 løg

500 g majroer

 

Appelsinsalat med fennikel:

4 appelsiner

1 fennikel

½ citron

3 spsk olie

1 lille rødløg

 

Tilbehør:

250 g sorte ris eller basmatiris

*

 

Del kyllingen i over- og underlår, og del brysterne midt over.

 

Rør karry ud i olie, og gnid kødstykkerne med den.

Læg kyllingestykkerne på bagepapir i en bradepande.

Drys med salt, og sæt fadet i ovnen i ca. 45 min. ved 185 °C.

 

Pil løgene og skræl mairoerne, og skær dem i både.

Læg dem mellem kyllingestykkerne i bradepanden, når de har stegt i 20 min.

 

Kog risene efter pakkens anvisning.

 

Skær skrællen og den hvide hinde af appelsinerne, skær dem i skiver, og læg dem i et fad.

 

Skær den grove top af fenniklen, og halver den på langs.

Skær stokken ud, og snit fenniklen i tynde stykker.

Bland dem med citronsaft og lidt salt.

Tilsæt olie og fintsnittet rødløg.

Fordel blandingen over appelsinskiverne, og pynt med de grønne topblade af fenniklen.

Server den sprøde karrykylling med majroer og løg, appelsinsalat og kogte ris.

 

Æblekage med kanel-is

Det søde punktum er en rigtig vinterdessert: Æblekage med kanel-is

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca. 45 min. Fryseegnet

 

#

125 g smør

2 æg

100 g sukker

100 g hvedemel

50 g ren rå marcipan

2 store æbler (ca. 175 g)

 

Kanel-is:

½ liter sødmælk

50 g sukker

4-5 æggeblommer

2-3 tsk stødt kanel

 

Pynt: 1 spsk pistacienøddekerner

*

 

Smør 4 portionsforme grundigt med smør.

Smelt resten af smørret, og afkøl det let.

 

Pisk æg og sukker til en tyk og luftig creme det tager 5-8 min. med en håndmikser.

Sigt melet, og vend det i æggeskummet.

 

Rør forsigtigt smørret i dejen sammen med revet marcipan og skrællet æble skåret i små stykker.

 

Fordel dejen i formene, og bag kagerne ved 175 °C i ca. 30 min.

Tjek med et træspid om kagerne er gennembagte, og vend dem ud på en rist til afkøling.

 

Varm mælk og sukker op til kogepunktet, uden at det koger.

 

Pisk æggeblommerne sammen med kanel i en skål.

Pisk ca. 1 dl af den varme mælkeblanding i skålen, og hæld blandingen tilbage i gryden.

Pisk det over svag varme, til det får en let cremet konsistens det må IKKE koge.

Si cremen over i en skål, og afkøl.

 

Kør isen til cremet konsistens på en ismaskine.

 

Anret æblekagerne med kanel-is, og drys med hakkede pistacienødder.

 

TIPS: Hvis du ikke har en ismaskine:

Pisk æggeblommer, sukker og kanel til en tyk creme med en håndmikser.

Pisk ½ liter piskefløde til blødt skum, og vend det i æggecremen.

Fyld isen i en eller flere små forme, og sæt dem i fryseren i mindst 4 timer.

 

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.583 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her