Kalveschnitzel:
400 g kalveschnitzel (i ca. 1 cm tykke skiver)
1 æg
1 dl rasp
2-3 spsk smør
Ostegratineret fad:
1 løg
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
6 tomater
1 courgette
4-5 kviste timian
1-2 tsk balsamico-eddike
1 drys sukker
50 g reven ost
Kalveschnitzel:
Vend schnitzlerne i sammenpisket æg og så i rasp krydret med salt og friskkværnet peber.
Varm en pande eller to og lad smørret blive lysebrunt på panden.
Steg nu schnitzlerne ved middelvarme i smørret.
De skal have 3 minutter på hver side, hvis de skal være rosa indvendigt. Og skal de være gennemstegte, skal de have 4 minutter på hver side.
Ostegratineret fad:
Tænd for grillen i ovnen. Pil og hak løget og hvidløgsfedet og svits dem i olie i en gryde.
Skær de 4 af tomaterne og courgetten ud i tern, ca. 2x2 cm og kom dem også i gryden.
Tilsæt timianblade og lad det hele småkoge i 5 minutter.
Smag så til med salt, peber, balsamico-eddike og et drys sukker.
Kom hele grydens indhold i et ovnfast fad. Skær de sidste to tomater i pæne skiver og anret dem øverst i fadet og drys med ost.
Sæt fadet i ovnen og lad retten blive gylden under grillen.