Logo

Kalvegullasch med fløde, samt Kage med æblemos

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Madopskrift billede

Sådan en gullasch kan man blive afhængig af: Det hele står og simrer i lang tid, og på den måde fremkaldes den maksimale aroma. Tilberedning: 1 time 10 min.

 

20 g tørrede rørhatte

2-3 løg

4 fed hvidløg

1 kg kalveinderlår

salt og peber

3 spsk olie

30 g hvedemel

4 dl kalve- eller hønsebouillon

2,5 dl piskefløde

250 g champignoner

20 g smør

1-2 spsk citronsaft

 

Rørhattene sættes i blød i 2 dl vand.

Løg og hvidløg hakkes fint.

Kalvekødet skæres i terninger og krydres med salt og peber.

Olien varmes op i en gryde, og kødstykkerne brunes portionsvis ved stærk varme på alle sider.

Kødet tages op af gryden og stilles til side.

Løg og hvidløg steges glasagtige i gryden ved middel varme.

Knug væden ud af rørhattene, men gem vandet til senere.

Svampene tilsættes løgene på panden.

Hvedemelet drysses over, og der røres godt.

Kød, bouillon og vandet fra rørhattene hældes i gryden.

Gullaschen står og simrer ved middel varme med næsten lukket låg i 45 minutter. Fløden hældes ved, og gullaschen simrer videre uden låg i 15-20 minutter.

 

10 minutter før retten er færdig, gøres champignonerne i stand og dampes i smør, før de hældes i gullaschen.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

Madopskrift billede

KØDTERNINGER

Kalvekødet skæres først i skiver med en skarp kniv og derefter i mundrette stykker.

Pr. portion: 55 g protein, 38 g fedt, 10 g kulh. = 604 kcal

--

 

Madopskrift billede

Kage med æblemos

Hører du til dem, der altid skal slikke skål og piskeris? så falder denne saftige og lidt fugtige kage sikkert lige i din smag.

Tilberedning: 1 time 30 min. (plus tid til afkøling) Til 14 stykker:

 

180 g smør

75 g hvid chokolade, hakket

3 æg

120 g sukker

1 vaniljestang

1 knsp salt

300 g æblemos (færdiglavet)

3 tsk bagepulver

180 g hvedemel

1 rødt æble

1 dl æblesaft (eller anden lys frugtsaft)

75 g hvid overtrækschokolade, hakket

mynteblade til pynt

sandkageform (25 cm lang)

 

Smørret smeltes i vandbad.

Hvid chokolade hakkes og smeltes sammen med smørret.

Massen afkøles, til den er lunken.

Æg, sukker, kornene fra 1 vaniljestang og 1 knsp salt røres cremet med elpiskeren i 5 minutter.

Æblemos tilsættes, og der røres videre i 2 minutter.

Smørblandingen vendes i.

Bagepulver og hvedemel sis i, og det hele røres hurtigt sammen.

Dejen skrabes ned i en smurt sandkageform.

Kagen bages i den forvarmede ovn på 2. rille fra neden i 55 minutter ved 175°C (varmluft 150°C).

Lad den hvile 10 minutter i formen.

Vend den derefter ud på en rist, og lad den køle af.

Et æble skæres i kvarte, udkernes og skæres i helt smalle både.

Æblebådene koges 2 minutter i æblesaft, hvorefter de dryppes af.

Hvid overtrækschokolade hakkes, smeltes i vandbad og dryppes over kagen.

Pynt med æblebådene og mynteblade.

 

Pr. stk: 4 g protein, 16 g fedt, 30 g kulh. = 279 kcal

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.968 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her