Logo

Kalvefrikassé - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvefrikassé - Marie's

En lys ret, men med den brogede blanding af grønsager er den slet ikke kedelig. En dejlig forårs- og sommerret, som vel oprindelig stammer fra det franske køkken, hvor Fricassée de Veau er en af klassikerne.

 

Til 4 personer

1 ½ kg kalvekød, bov eller bryst

3 tsk salt pr. liter kogevand

3-4 gulerødder

3-4 porrer

1 blomkålshoved

250 g bælgede ærter

Suppevisk af porretop og persille

Sauce:

3 spsk smør

3 spsk hvedemel

½ liter suppe

1 bdt persille

 

Kom kødet i en gryde og hæld så meget vand på, at det netop er dækket heraf.

Bring i kog og skum suppen.

Tilsæt grønsagerne undtagen blomkål og ærter.

Kom suppevisken i.

Tag grønsagerne op når de er kogte.

Kog kødet, til det er mørt, ca. 1 ½ time i alt.

Skær grønsagerne i små stykker.

Del blomkålen i små buketter.

Kog blomkål og ærter til sidst i lidt af sup­pen.

Varm de øvrige grønsager heri.

Smelt smørret og rør det sammen med melet.

Spæd med siet suppe, lidt ad gangen.

Kog stuvningen igennem nogle minutter og smag til med salt og peber.

Skær kødet i pæne skiver og anret det på et varmt fad.

Fordel grønsagerne over og hæld saucen herpå.

Drys med finthakket persille.

 

Tips: Små, nye kartofler kan kommes i retten, ligesom det smager godt med kogte aspargesstykker, hvide eller grønne.

Lammefrikassé tilberedes på samme måde, koge tiden for kødet er dog noget kortere. Porrerne kan erstattes af 1 bdt hvide eller grønne asparges.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.642 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her