Spis noget let i aften
400 g champignon
5 spsk solsikkeolie
havsalt og friskkværnet peber
4 kalkunschnitzler (a 120 g)
4 spsk tør hvidvin
1 mozzarella (125 g)
*
A. Rens champignonerne og skær dem i skiver.
Varm 2 spsk olie op i en pande og svits champignonerne i nogle minutter under omrøring. Krydr med salt.
B. Skyl schnitzlerne og dup dem tørre.
Varm i en anden pande 2 spsk olie og steg schnitzlerne i ca. 10 min. på hver side.
Krydr med salt og peber.
C. Pensl et fladt, ildfast fad med 1 spsk olie og læg schnitzlerne i.
D. Hæld hvidvinen i stegeskyen.
Skær mozzarellaen i skiver.
Fordel champignonerne over schnitzlerne, læg mozzarellaskiver over og hæld stegeskyen ved.
E. Gratiner schnitzlerne under grillen eller i en forvarmet ovn ved 225°C (varmluft 205°C), indtil osten er smeltet og brunet let.
Pr portion 1540/368 kJ/kcal. 37 g protein. 22 g fedt. 0 g kulhydrat. 1 g fibre.
Timian er en krydderurt, der smager godt sammen med grønsager og kartofler. Fx er det godt med gulerødder og kartoffelskiver drysset med timian og i ovnen i 30 min.