1 Svinehoved
1 kg Kalvebov eller Svinebov
Vand
Salt
3-4 Laurbærblade
3-4 hele Nelliker
1 tsk Peber
¼ tsk Allehånde
2 tsk salt
Svinehovedet skylles og børstes med tørt salt.
Øjne, øre- og næsegange fjernes.
Hovedet lægges i saltvand natten over, hvorefter det igen børstes og skylles i flere hold vand.
Hovedet sættes over i rigeligt, koldt vand, tilsat salt og laurbærblade.
Når hovedet har kogt ca. 1 time, tilsættes boven.
Suppen skummes omhyggeligt, hver gang den koger op, og kødet koger i alt ca. 3 timer, til kødet løsner sig fra benene.
Kødet tages op og pilles fra benene i passende stykker, der lægges i en skål skiftevis fedt og magert og lagvis drysset med de blandede krydderier.
Når skålen er fuld, fyldes den op med suppe.
Man lægger en tallerken i passende størrelse foroven og herpå et let pres, som holder kødet under suppen.
Når sylten er kold, vendes den ud af skålen.
Servering:
Sylten skæres i skiver og spises med stuvede kartofler eller rugbrød, syltede rødbeder og sennep til.