Gaveide til .. jah, hvem fortjener. Stil de 24 træer til julekalenderen på et fad, som er "snedækket" af et tykt lag kokosmel.
100 g smør
40 g Atwell
½ tsk stødt nellike
¼ tsk stødt ingefær
1¼ tsk stødt kanel
200 g hvedemel
2 spsk hvedeklid
1 æg
100 g hvid overtrækschokolade
2 spsk malede pistacienødder
3 spsk kokosmel
1 tørret abrikos
*
A. Pisk smør med Atwell.
Tilsæt krydderier, mel, hvedeklid og æg til en glat dej og stil den i køleskabet i 1 time.
B. Rul dejen tyndt ud på en melet flade og udstik 48 grantræer.
Halver halvdelen af træerne på langs.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem gyldenbrune i en forvarmet ovn ved 200°C (varmluft 180°C) i ca. 7 min.
C. Smelt overtrækschokoladen i vandbad.
Sprøjt ved hjælp af en lille sprøjtepose tallene fra 1 til 24 på 24 træer.
Smør også overtrækschokolade på skærekanterne på de halverede træer og klæb et halvt træ midt på både for- og bagsiden af de 24 lodretstillede træer, så de kan stå.
D. Smør overtrækschokolade på træernes spids og drys pistacienødder og kokos på. Pynt nummer 24 med abrikosstykker.
Per stk. 486/116 kJ/kcal. 29 protein. 69 fedt. 29 kulhydrat. 1 g fibre.