Logo

Julefrikadeller med rødkålssalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Julefrikadeller med rødkålssalat

 

Frikadellerne har fået en skøn julesmag med appelsin og krydderier og friskt tilbehør med en lækker rødkålssalat.

4-6 personer. Arbejdstid: 1 time. Koge/stegetid: 25 min. Frikadellerne kan fryses

 

#

1 lille løg

1 æble

2 skiver lyst brød

100 g bacon

400 g hakket svinekød

1 æg

1 økologisk appelsin

½ tsk revet muskatnød

¼ tsk stødte nelliker

¼ tsk stødt allehånde salt og peber

smør og olie til stegning

 

Rødkålssalat:

2½ dl drikkeklar tranebærsaft

3 spsk rørsukker

200 g friske eller

frosne tranebær

2 spsk dijonsennep

2 spsk citronsaft

2-3 spsk balsamico vineddike

2-3 spsk olie

salt og peber

1 lille rødkål (¾-1 kg)

50-75 g græskarkerner eller valnøddekerner

*

 

Pil løget, og skær det i kvarte.

Skræl æblet og skær det i kvarte uden kernehus.

Skær skorpen af brødet.

Hak løg, æble og brød fint i en foodprocessor.

 

Skær bacon i meget små stykker, og ælt dem sammen med kødet.

Tilsæt løg/æbleblandingen og ægget.

Vask appelsinen, riv skallen fint, og pres saften.

Rør skal og saft i farsen sammen med krydderierne, og sæt farsen i køleskabet en halv times tid.

 

Giv tranebærsaft og rørsukker et opkog, og tilsæt tranebær.

Kog det igennem i 3 min., hæld det over i en stor skål, og lad det køle af.

Tilsæt sennep, og smag til med citronsaft, balsamico, olie, salt og peber.

 

Del rødkålen i kvarte, og skær stokken ud.

Snit kålen fint brug gerne en mandolin.

Vend kålen med bærdressingen, og lad salaten trække i køleskabet i 8-24 timer (eller længere) vend rundt i den et par gange undervejs.

 

Steg farsen til 20-24 små frikadeller på en varm pande med smør og olie.

Smag rødkålssalaten til, anret i en skål, og drys med græskarkerner eller hakkede, ristede valnøddekerner.

 

TIPS: Du kan stege frikadellerne i god tid og lune dem med et par smørklatter i et ovnfast fad i 8-10 min. ved 180 °C

Du kan fylde salaten i en stor fryse pose og lukke med en poselukker.

Så er det nemt at vende og "massere" posen nogle gange i løbet af dagen.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.610 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her