Logo

Jordskokke-kartoffelsuppe og vikingesteak

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jordskokke-kartoffelsuppe og vikingesteak

 

Denne cremede suppe får en skøn nøddeagtig smag af jordskokkerne. Hovedretten er nogle saftige steaks serveret med frisk pasta og masser af grønsager.

 

Jordskokke-kartoffelsuppe

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Stege/kogetid: 35 min.

#

500 g jordskokker

250 g melede kartofler

1 løg

25 g smør

2 fed hvidløg

¾ liter grønsagsbouillon

3-4 kviste frisk timian

1 dl piskefløde eller cremefraiche 38%

salt og friskkværnet peber

evt. 1-2 tsk citronsaft

Tilbehør: bredbladet persille groft brød

*

 

Skrub eller skræl jordskokkerne, og skær dem i mindre stykker.

Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker.

Pil løget, og hak det fint.

 

Steg løgene klare i smør i en tykbundet gryde.

Tilsæt knust hvidløg, jordskokker og kartofler, og rør rundt.

Tilsæt bouillon og timian, og bring suppen i kog.

Kog i ca. 20 min. og kasser timianen.

Blend suppen jævn.

Tilsæt fløde eller cremefraiche, og blend i kort tid.

Juster evt. konsistensen af suppen med bouillon eller vand.

Smag til med salt, peber og evt. citronsaft.

Kog suppen igennem, drys med persille, og server med brød.

 

Vikingesteak med grønt og pasta

4 personer. Arbejdstid: 50 min. Stege/kogetid: 15 min.

 

#

4 vikingesteaks (eller tykke svinekoteletter)

25 g smør

2 spsk olie

salt og friskkværnet peber

1 spsk friske rosmarin-nåle (eller 2 tsk tørrede)

½ økologisk citron

 

Grønt og pasta:

5 porrer

500 g pastinakker

2½ dl piskefløde

500 g frisk spinatbåndpasta

 

Tilbehør: citronbåde

evt. friskrevet parmesanost

*

 

Rens porrerne, og skær dem i 5 cm lange stykker.

Skræl pastinakkerne, og skær dem i 5 cm store stykker.

Kog porrer og pastinakker i letsaltet vand i ca. 5 min.

 

Kog piskefløden ind til det halve, og sæt 3 liter vand og 2 spsk salt over at koge til pastaen.

 

Dup kødet tørt med ren køkkenrulle.

Brun det ved god varme i smør og olie på en varm pande (ca. 1 min. på hver side).

Krydr med en blanding af salt, peber, rosmarin og fintrevet citronskal.

Steg videre i 2-3 min. på hver side.

 

Kog pastaen som angivet på pakken.

Lad vandet dryppe af pastaen og grønsagerne, og bland med den indkogte fløde.

Smag til med citronsaft.

Server til de stegte vikingesteaks.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.688 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her