Denne dessert kaldes "Eton mess" og er en engelsk
klassiker. Den stammer fra kostskolen Eton i England. Arbejdstid: 20 min. Ikke
fryse-egnet. (4 personer)
#
500 g modne jordbær
3 dl piskefløde
1 stang vanilje (kornene)
ca. 50 g flormelis (afhængigt af bærrenes sødme)
ca. 20 marengs-kys
Pynt: evt. citronmelisse
*
Skyl jordbærrene, tør dem og skær dem i stykker.
Pisk fløde og vaniljekorn til blødt skum og smag til med
sigtet flormelis.
Vend jordbær og groft knuste marengs-kys i cremen lige før
servering.
Pynt evt. med citronmelisse og nyd straks.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin