Logo

Italiensk forårsrisotto

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Italiensk forårsrisotto

 

Grønsagsrisotto er en klassisk og velsmagende grønsagsret fra Italien.

4 personer. Arbejdstid: ca. 1 time. Stege-/kogetid: ca. 50 min.

 

#

1 løg

25 g smør eller 2-3 spsk olivenolie

250 g risottoris (arborio)

2 dl tør hvidvin (eller 1½ dl vand og 2-3 spsk hvidvinseddike)

7 dl kogende hønse- eller kalvebouillon

1 bundt grønne asparges

1 bundt tynde gulerødder

100 g fine grønne ærter

100 g parmesanost eller anden fast, lagret ost

salt og friskkværnet peber

*

Hak løget fint, og steg det klart i smør eller olivenolie i en tykbundet gryde.

Tilsæt risene, og lad dem opsuge smørret.

Tilsæt derefter vin (eller en blanding af vand og eddike), og spæd op med kogende bouillon eller vand.

Lad det hele småkoge i ca. 30 min. under låg.

Rør jævnligt over hele grydens bund, og tilsæt ekstra vand, hvis risottoen er meget tør og begynder at sidde fast i grydens bund.

Knæk den nederste, seje ende af aspargeserne.

Skrub gulerødderne.

Skær gulerødder og asparges i mindre stykker, vend dem i risottoen, og kog videre i ca. 10 min. under omrøring.

Bland ærter og revet ost i risottoen til sidst.

Smag til med salt og peber.

 

INFO: Risottoris er specielle ris, der bruges til italiensk risotto og visse desserter. Kendes også under de italienske sort-navne: Arborio, Carnaroli, Vialone etc.

De korte, tykke arborio-ris er hovedingrediensen i den klassiske, italienske risotto. Risotto kan laves i alverdens variationer for eksempel med svampe, kylling, persille og hvidløg samt rigeligt med parmesanost. Arborio-ris er også velegnede som fyld i kolde salater.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.155 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her