24 rå kinarejer med skal, uden hoved
12 blade rispapir, 16 cm. store
Olie til friturestegning
Dip:
Soja
lidt wasabi (japansk peberrod), fås klar til brug på tube og som pulver, som skal røres med lidt vand.
Kog rejerne ca. 4 minutter i letsaltet vand.
Overbrus dem med koldt vand, pil dem, men lad det yderste af haleskallen sidde ved.
Dyp hver blad rispapir i koldt vand, til det bliver bøjeligt.
Klip bladene midt igennem, så man får 24 stykker i alt, og fold evt. hvert af de halvcirkelformede stykker sammen.
Svøb et blad ad gangen omkring en reje således, at dens hale stikker ud.
Læg de indpakkede rejer i hed olie, og frituresteg dem let gyldne, ca. 2 minutter. Afdryp rejerne på køkkenpapir.
Dejsvøbet bliver sprødt i ca. 2 timer.
Server nu rejerne som forret med en dip af soja, tilsat lidt wasabi.
Server evt. også med lidt salat til, hvor grønsager er udskåret i små mundrette stykker.
Tips: Rispapir købes som runde, pergamentpapirtynde, tørrede blade i forretninger, der handler med asiatiske vare. Rejer i rispapir - bliver knasende sprøde, når de bliver friturestegte.