Indbagt gedeost:
300 g frisk gedeost
forårsrulledej i små plader (evt. fillodej)
olivenolie til stegning
Tomatmarmelade:
200 g modne tomater
100 g sukker
saft af ½ citron
Indbagt gedeost: Skær gedeosten i firkanter der passer til en mundfuld
(110 g = 7-8 stk).
Del hver plade af forårsrulledejen på midten til en trekant.
Læg et stykke ost på midten og fold til en firkant.
Varm olien på en pande og steg gedeostepakkerne deri.
Start med sammenføjningen nedad.
De skal være gyldne og sprøde på begge sider, men de skal ikke stege
længe.
Tag dem op og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Osten bliver blød indeni den knasende indpakning.
Tomatmarmelade: I en lille gryde blandes hakkede tomater med sukker og citronsaft (den bliver ret sød - brug evt. mindre sukker og mere citron).
Lad det koge ved svag varme til det tykner.