Logo

Indbagt dansk lammefilet med basilikum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1,6 kg dansk lammeryg af midterstykke
4 pladerbutterdej, frosne
10 kvisteeller ½ pt basilikum
salt
peber
50 g margarine

Salat:
400 g blandet salat(eks. lola rosso, iceberg, egeløv eller feldsalat)
2 dl olivenolie
¾ dl hindbærvineddike
100 g skovhindbær

Tilbehør:
½ kg aspargeskartofler
400 g sommergulerødder
150 g sukkerærter
½ gl.lynghonning ca. 200 g

ca. 100 g smør

Lammefond:
Ben og afpuds, (sener og fedt) fra lammeryggen
vand

Sauce:
½ l lammefond
50 g smør
50 g hvedemel
kulør
10 kvisteeller ½ pt basilikum
salt
peber


Lammefond:
Lammefileten skæres fra rygbenet. Sener og fedt skæres fra og anvendes til fonden. Rygben, sener og fedt brunes godt af i ovnen, ved 250ºC i ca. 15 minutter. Sættes over på komfuret i en gryde. Benene dækkes med koldt vand og koges op. Skummes og koges videre ved svag varme, i ca. 1 time. Fonden sigtes og fedtet skummes af.

Indbagt lammefilet:
De 2 lammefileter deles i fire stykker. Brunes af på varm pande i olie. Afkøles let.
Butterdejsplader rulles let ud. Lammefileterne lægges på butterdejen og krydres med salt og peber, samt grovhakket basilikum. Butterdejen lukkes over kødet og samles i kanten med en gaffel. De indpakkede fileter steges i varmluftsovn ved 220ºC, i 12 minutter og hviler herefter under klæde i 10-12 minutter.

Sauce:
Smør og hvedemel bages sammen, og der tilsættes en halv liter lammefond. Saucen koges godt igennem. Krydres med salt og peber. Farves med kulør, og frisk basilikum tilsættes.

Tilbehør:
Gulerødderne skrabes og skæres i stave/bjælker. Lynghonning og 2 dl vand koges op i en gryde. Bjælkerne tilsættes og dampes under låg til de er møre.
Sukkerærterne ordnes ved at skære begge ender af. De dampes hurtigt i vand og lidt smør. Skal være sprøde.
Aspargeskartoflerne skrubbes godt med en stiv børste og koges 15 minutter i letsaltet vand, afkøles. Hvis man ønsker det, kan kartoflerne pilles.
Kartoflerne ristes på pande i smør.

Salat:
Salaterne skylles og afdryppes godt. Plukkes i grove stykker. Hindbærrene blendes til purée i food-processoren. Olivenolie og vineddike piskes sammen, og der tilsættes purée af skovhindbær. Salaten vendes i dressingen, lige før anretningen.

Anretning:
Kødet deles med et skråt snit og anrettes på varme tallerkener, med sauce i bunden. Gulerodsbjælker og sukkerærter anrettes omkring.
Kartofler og ekstra sauce serveres i skåle.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.503 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her