100 g hvedebrød uden skorpe,
1 l sødmælk,
5 æggeblommer,
25 g sukker, (ikke org. opskrift - men det giver retten et godt pift.)
½ tsk stødt safran.
20 g smør
Tilbehør: Smør, kanel, mørkt hvidtøl eller frugtsaft.
Hvedebrød smuldres og mælken hældes over. Blandingen sættes i køleskabet ca. 1-2 timer.
Æggeblommerne piskes med sukker. Mælkeblandingen blendes, hældes i en tykbundet gryde. Stødt safran tilsættes, og blandingen skal under konstant omrøring koges igennem 3-4 minutter. Retten tages af varmen, lidt af æggemassen tilsættes under omrøring, langsomt tilsættes hele æggemassen. Ved stor forsigtighed varmes retten igennem under konstant omrøring.
En raffineret sag til bestemte fastedage - kan også laves med mandelsmør.