Paella er en dejlig ret, som er nem at lave og sparer på opvasken. Det
hele skal på samme pande og retten skal simre uden låg. Tilsæt evt. lidt mere
væske undervejs. Retten kan udvides med kylling: steg da tern af kyllingetern
sammen med grønsagerne.
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 20 min. Ikke fryseegnet. 2
personer. Er du alene så halver portionen.
#
1 porre (fintsnittet)
1 rød peberfrugt (i små tern)
1 spsk olie
150 g lange ris
½ liter bouillon
½ tsk gurkemeje
125 g frosne ærter
150 g rejer eller skaldyrsmiks
salt og peber
purløg eller forårsløg
Tilbehør: citronbåde og brød
*
Steg porrer og peberfrugt bløde i en sauterpande med olie.
Vend risene i og tilsæt bouillon og gurkemeje.
Giv det et opkog, skru ned for varmen og lad retten simre uden låg ca.
12 min.
Tilsæt ærter og varm dem igennem.
Tilsæt rejer eller skaldyr og varm igennem 1-2 min.
Smag til med salt og peber, drys med fintsnittet forårsløg eller
purløg og server direkte fra panden.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin