4 svine koteletter
2 små røde chilipeber
2-3 småløg
1 stykke frisk ingefær (ca. 20 gram)
100 g bambusskud fra dåse
1 dl bouillon
1 spsk fløde 13 % (eller piskefløde)
Tilbehør:
4 dl kogt bulgur
4 tomater
1 lille løg
1 bdt persille
½ dl olie-eddikedressing
salatblade
Koteletter:
Brun koteletterne ½ minut på hver side ved god varme.
Dæmp varmen og færdigsteg ved svag til jævn varme ca. 4 minutter på hver side. Drys med salt.
Del chilipeberne på langs og fjern kernerne, pil løgene og skræl ingefæren.
Hak det hele fint, og svits blandingen ca. 2 minutter i lidt fedtstof. Tilsæt strimlet bambusskud, bouillon og fløde. Kog det igennem.
Smag "fyldet" til og fordel det på koteletterne.
Bulgursalat:
Bland den kogte bulgur med halve tomatskiver, hakket løg og persille. Hæld dressingen over og lad salaten trække ca. 15 minutter i køleskabet.
Anret bulgursalaten på friske salatblade.