(4 personer)
72 venusmuslinger
½ kg hjertemuslinger
6 dl muslingefond
2 dl piskefløde
2 spsk persillerod skåret i små tern
4 spsk små grønærter
Bladene fra 4 stilke bredbladet persille (stilkene anvendes til fonden)
Salt, peber og smør
Tag de dampede muslinger ud af skallerne på nær 8-12 stykker, som bruges til dekoration af retten.
Hæld fonden gennem en meget fintmasket si.
Damp halvdelen af ærterne og alle persillerodstern al dente i lidt vand og smør i nogle minutter.
Kom muslingerne i gryden og hold det varmt.
Bland resten af ærterne og persillebladene med muslingefonden, til saucen er jævn, grøn og skummende.
Hæld fløden i blenderen og giv den en tur til.
Varm saucen op og hold den skummende med piskeriset.
Fordel den i 4 halvdybe skåle og anbring muslinger og grønsager heri.
Pynt med muslingeskallerne på toppen af hver portion.
Server godt brød og naturligvis en frisk, sprød og gerne lidt syrerig hvidvin hertil.