Logo

Hindbærtærte med kanelparfait

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Denne dessert, der består af hindbærtærte og kanelis, er utrolig let at lave, men smager himmelsk. Perfekt til at nye på terrassen en lun sommeraften med familien og venner.

 

4 Personer

Bagt hindbærtærte:
250 g hindbær
70 g marcipan
4 æg
1 dl piskefløde
1 spsk flormelis

Låg:
50 g hvedemel
35 g smør
20 g sukker
1 æggeblomme

Kanelparfait:
4 æggeblommer
250 g sukker
1 dl vand
1 tsk stødt kanel
4 dl flødeskum
1 dl cremefraiche 18%

Hindbærpuré:
150 g hindbær
100 g sukker
1 dl vand
1 spsk Maizenamel
1 cl cognac

Pynt:
8 stænger citronmelisse
40 g smeltet chokolade
Jordbær, blåbær, hindbær eller brombær. Vælg selv efter årstid/sæson.

Bagt hindbærtærte:
Friske hindbær kommes i smurte cocotter. Alle øvrige ingredienser, (undtagen låg) blandes godt. Hældes over hindbær og bages i varmluftovn i 10 minutter ved 200ºC. Ingredienserne til låget æltes sammen og fordeles over hindbærcocotterne, som herefter bager færdig ved 175ºC i 25 minutter. Serveres lune.

Kanelparfait:
Sukker, vand og kanel røres til sukkersirup. Piskes voldsomt op med æggeblommer. Flødeskum og cremefraiche blandes i massen, som fryses i form eller lignende.

Hindbærpuré:
Alle ingredienser blandes, koges op og koges i 3 minutter. Blendes herefter godt. Afkøles.

Anretning:
På tallerken laves spejl af hindbærpuré. Chokolade dekoreres i, efter temperament. Den lune hindbærtærte anrettes med skiver eller kugler af kanelparfait og pænt arrangerede bær og citronmelisse.

Variationstips:
Hindbærtærte kan laves med blåbær, brombær eller. lign. Kanelparfait som almindelig vaniljeparfait, eller med andre smagsstoffer. Tilsvarende kan hindbærpuré erstattes med abrikos (som er mere frisk i det) eller andre bær.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.238 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her