Logo

Helstegt lam

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 lam på 14-15 kg passer til ca. 24 personer.

6 kg grillkul
15 kg grillbriketter
2 liter grilltændvæske
kraftig aluminiumsfolie
tynd kobbertråd

Marinade:
18-20 fedhvidløg
3-4 løg
8 chilipeber
1 lille håndfuld friske timianblade eller 2 spsk tørret
3 spsk salt
1 porter
3 dl vand

Marinade:
Hvidløg og løg hakkes fint. Kernerne tages ud af chilipebrene og chilien hakkes fint. Alle ingredienserne rystes sammen i en literflaske. Trækker i køkkentemperatur 2-3 døgn.

Forberedelse af lammet:
Lammet lægges på et bord med benene opad.

Brystben, nøgleben og haleben saves igennem, så lammet kan ligge fladt på spiddet. Hals og nakke saves igennem ned til kammen. Ribbenene saves igennem på tværs indefra, så er lammet nemmere at partere efter stegningen.

Lammet vrides ud til siderne, så det bliver fladest muligt. Stegespiddet lægges over lammet. Benene fastgøres til spiddet med kobber eller jerntråd, ryggen fastgøres 2 steder omkring rygsøjlen, brug tråden som krumnål, hals og halsstykke fastgøres. Lammet pensles med ca. halvdelen af grillmarinaden.

Optænding og stegning:
Grillkullene fordeles i ildstedet, så det ligger mindst på midten, hvor lammet er tyndest. Grilltændvæsken hældes over kullene, og efter et par minutter antændes de. Efter ca. ½ time gløder kullene og stegningen kan begynde.

Lammet sættes over gløderne i laveste højde og brunes på begge sider, det vare 5-10 min. Spiddet løftes op i højeste position og alle briketterne hældes på ildstedet. Briketterne fordeles så der er flest ved køllerne, lidt mindre ved bovene og mindst på midten.
Efter at briketterne er hældt på går der ca. ½ time inden de gløder. Lammet steges derefter ca. ½ time i mellemste position og flyttes så op i øverste position.

Stegetid i alt 3 ½ - 4 timer afhængig af glødernes varme Under stegningen vendes lammet ca. hvert 10 min. Efter et par timers stegning pensles lammet med resten af grillmarinaden og drysses evt. med lidt salt.

Det vigtigste er at holde gløderne fri for flammer, der kan komme ved fedtdryp og lignende, brug en blomstersprøjte til at slukke med.

Ved slutningen af stegetiden kan kraftigt alufolie vikles om kam og bryst, så det ikke får for meget varme.

Optænding og stegning:
Lammet udskæres på et stort bræt eller på et havebord dækket med dobbelt plastfolie og hvidt bordpapir.

Køller og bove skæres fra.
Brystet skæres ud efter ribbenene, 2 ben pr. skive til gnaveben.
Køller og bove skæres i skiver, kammen skæres i skiver.
Det lammekød som ikke bruges til første servering, holdes lunt under alufolie og nogle viskestykker og skæres ud senere.

Tilbehør:
Flutes eller grovflûtes og store skåle salat. Salaten kan blandes med kogt afkølet pasta, ris eller bulgur, kartofler og grønsager. Lammet kan serveres med flere slags salat, evt. ingredienserne hver for sig så man selv kan blande.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.275 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her