Logo

Helstegt kylling med krydderurter og pastasalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Helstegt kylling med krydderurter og pastasalat

 

Kylling bliver ekstra saftig, når den steges hel på ben, og ovnstegt kylling med sprødt skind er knasende godt. I denne opskrift er kyllingen fyldt med krydderurter under skindet. Hertil en pastasalat med grønne asparges og mild rygeostedressing.

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Stege-/bagetid: ca. 1 time + 15 min. hviletid

#

1 kylling eller hane (1200-1500 g)

Fyld:

1 bundt bredbladet persille

4-5 blade ramsløg

2 tsk citronskal (øko)

1 spsk + 2 spsk olie

salt og friskkværnet peber

Pynt: bredbladet persille og ramsløg

 

Sommer-pastasalat:

500 g tørrede pastaskruer

2 spsk salt pr. liter kogevand

1 bundt grønne asparges

200 g rygeost uden kommen

2-3 dl ymer

4-5 forårsløg

1 bakke feldsalat

*

 

Skyl krydderurterne, og hak dem fint.

Riv citronskallen, og rør det sammen med krydderurter og 1 spsk olie.

 

Løsn forsigtigt skindet fra kødet fra spidsen af brystbenet med 2 fingre.

Fyld krydderurteblandingen ind under skindet af kyllingen.

 

Læg kyllingen i et ovnfast fad, pensl med 2 spsk olie, og krydr med salt og peber.

Steg kyllingen i ovnen ved 180 °C i 50-60 min.

Hvis det er en hane, en økologisk kylling eller en stor velfærdskylling, er stegetiden ca. 15 min. længere.

Vrid forsigtigt i et lår - er det nemt at vride lidt, og løsner det sig, er fuglen færdigstegt.

Tjek, om saften er klar, og at der ikke er rødt kød eller rød saft inde ved benet.

Lad kyllingen hvile i 15 min.

 

Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand som angivet på pakken.

Knæk den træede ende af aspargeserne.

Skær aspargeserne i stykker.

Kog dem sammen med pastaen de sidste par min af kogetiden.

Dryp pasta og asparges godt af, og køl af.

 

Rør rygeost og ymer til cremet konsistens.

Tilsæt finthakkede forårsløg og vend dressingen i med pasta og asparges.

Smag salaten til med salt og peber, og anret med salatblade.

 

Skær kyllingen ud (brug evt. en fjerkræsaks).

Del den i over- og underlår og hvert bryst i 2 stykker.

Pynt evt. med persille og ramsløg, og server med pastasalaten.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.638 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her