Logo

Helstegt kylling med courgetter og citronmelisse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 stor kylling, fx en bornholmsk unghane
1 håndfuld kraftfulde krydderurter som fx timian, rosmarin og salvie
1 helt hvidløg pillet i fed
8 skiver citron
1 kg nye kartofler i grove stykker
1 kg slanke courgetter i grove stykker
3 løg delt i 8 både hver
en favn fuld citronmelisse (ca. 1 l blade)
3 spsk olivenolie
evt. et par dl hønsebouillon

Skær ryggen ud af kyllingen i god tid før servering.
Det gøres lettest ved at lægge kyllingen med ryggen nedad og skære på hver side af rygraden med en stor kokkekniv.
Bred kyllingen ud og tør den med køkkenrulle.
Man kan evt. skære ribbenene ud og skære det yderste af vingespidserne.

Af ryg, ribben og vinger kan man koge lidt bouillon til grønsagerne.

Læg kyllingen på et stort fad med skindsiden nedad.
Drys med salt og peber og skær halvdelen af hvidløgene i skiver og dæk hele indersiden af kyllingen.
Læg krydderurter over og dæk så med citronskiver.
Lad kyllingen marinere i køleskabet i mindst et par timer og gerne op til 6 timer.

Tænd ovnen på 200°.

Dæk kartoflerne med vand, tilsæt lidt salt og bring dem i kog.
Lad dem koge 5 min.

Hæld vandet fra og fordel kartoflerne i et stort ovnfast fad sammen med courgetter, løg og resten af hvidløgsfeddene.
Bland med blade af citronmelissen, olivenolien, et par tsk salt og rigeligt med friskkværnet peber.

Læg kyllingen på en ovnrist med skindsiden nedad og uden at fjerne citronskiver og urter.
Sæt kyllingen i ovnen og stil fadet med grønsager under.
Steg ca. 25 min.

Tag kyllingen ud og vend den ved hjælp af en paletkniv og en stegegaffel, så den nu ligger med skindet opad.
Vend kartofler og grønsager ved samme lejlighed og hæld evt. lidt bouillon over.
Steg til skindet er sprødt og saften er klar, når man stikker i kødet mellem lår og overlår.
Det tager ca. 25 min.

Grønsager og kartofler skulle også gerne være møre på det tidspunkt.
Lad kyllingen trække 5 min. inden den deles i portionsstykker.
Skær lår og overlår fra hinanden og del bryststykkerne i hver 2 stykker.
Server med kartoffel-courgettefadet og en enkel grøn salat.

Tips:
Kom gerne kronblade fra spiselige blomster i den grønne salat (fx fra hjulkrone, purløg, kornblomst og tallerkensmækker).

Ved 4 personer kan grønsagsmængden reduceres og lår og overlår fra kyllingen gemmes til en kyllingesalat. Jeg lavede retten til 4 i en lukket kuglegrill af den type, hvor kullene kan ligge ude langs siderne og fadet med grønsager kan stå under kyllingen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.245 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her