1 ¼ - 1 ½ kg kalvefilet
Kødstykket kan snøres som en rullepølse, så det holder sig buttet og saftigt. Kødet brunes hurtigt på alle sider og lægges på et smurt folie, der pakkes omkring kødet. Pakken lægges på ovnristen over bradepanden og stilles i forvarmet ovn ved 200º i ¾ time. Foliepakken står uåbnet ¼ time før udskæringen, så kødsaften får tid til at stivne i kødet. Tynde skiver kalvefilet kan garneres med franske eller kogte, smørvendte kartofler og 1-2 slags grønsager. Skysauce, evt. med champignoner eller oliven serveres til.