Saltimbocca di halibut con salsa al Franciacorta - 4 personer
1 helleflynderfilet a 600 g
6 skiver Parmaskinke eller (endnu bedre) Pancetta Coppata ("nakkespæk")
1 fl. Franciacorta eller Spumante
½ l fiskebouillon
½ l fløde
skalotteløg
salvie
salt, peber
Tilbehør:
Sauterede grønsager
Kog finthakket skalotteløg, Franciacorta og fiskebouillon ned til det halve, tilsæt fløde og lad simre, til saucen er reduceret yderligere med 50%.
Si saucen og smag til med salt og peber.
Skær helleflynderfileten i tynde skiver.
Læg et salvieblad og en tynd skive Parmaskinke på hver.
Steg saltimbocca'erne et par minutter med skinkesiden nedad på en meget varm pande med lidt olivenolie.
Anret fisken midt på tallerkenen med sauterede grønsager og sauce omkring.